Sejer Andersen rapporterer om sin deltagelse i
" Le 25e Festival International de Poésie"
i Trois-Rivières i Canada 1-7 oktober 2009
.

Trois-Rivières ligger i den fransktalende provins Quebec mellem Montreal og Quebec, der er provinsens hovedstad. Trois-Rivières har ca. 100.000 indbyggere, og den gamle bykerne er stort set intakt. Det var her festivalen udspillede sig. Et meget stort arrangement, som samlede 72 digtere fra Canada, næsten udelukkende fransktalende, og 26 internationale digtere, som kom Argentina, Australien, Belgien, Benin, Burkina Faso, Chile, Colombia, Danmark, La Réunion, Libanon, Mexico, Nepal, Frankrig, Rusland, Spanien, Syrien, Tibet og USA. Ikke alle var fransktalende, så når det var nødvendigt blev digtene læst op i fransk oversættelse.

Festivalen strækker sig over 10 dage, og udvalgte digtere deltog alle 10 dage, men ellers var normen 5 dage. Der var cirka 40 oplæsningsarrangementer om dagen. Vi begyndte klokken 9 og sluttede over midnat. Selv havde jeg i snit 4 oplæsninger om dagen foruden visse repræsentative forpligtelser. Det forventedes, at vi deltog i så mange arrangementer som muligt, for at vi kunne møde fagfæller og blive introduceret til deres poesi.

Oplæsningerne fandt sted på bistroer, restauranter, gallerier, biblioteker, et klostermuseum og byens kulturhus. Det var utroligt varieret med oplæsninger til morgenmaden, frokosten, middagen eller som picnic, the og poesi og koncert/sang/jazz og poesi. Ethvert hus med respekt for sig selv havde mindst et digtcitat på husgavlen, vi gik rundt med et ganske stort navneskilt, der dinglede i 2 snore ned på maven og med store bogstaver POETE. Det fik folk og deltagerne til at smile. Publikum var meget lydhøre.

På bistroerne og i restauranterne fik poeterne rum, og man kunne høre den berømte knappenål falde. 25 års tilvænning. Som oplæser var det en stor fornøjelse. En gang læste jeg op på en restaurant, hvor der var højttalere til den fjerneste sal, og så gik man ganske naturligt hen til den sal efter oplæsningen og hilste på sit usynlige publikum og faldt i snak. De udenlandske digtere blev rystet sammen ved en særlig organiseret udflugt til hovedstaden Quebec. I i festivalperioden blev Bar Zenob (en blanding af jazz- og musikhus) et samlingssted for digterne om aftenen; mindst 10 digtere var på hver aften. Det var effektivt for samværet.

Jeg hørte mange gode digte, og det fremgik af samtaler jeg havde med festivalens medarbejdere, at Gaston Bellemare, lederen af festivalen, er meget selektiv i sin udvælgelse (hvad jeg blev glad for at høre), og at han havde sat sig grundigt ind i hver digters værk. Der blev uddelt 16 priser. Jeg selv blev ridder af tøjklemmen, det blev man, når man havde læst op på Bar Zenob. I øvrigt var tøjklemmen en slags symbol i byens park, fordi 500 (?) digte blev hængt på tørresnore.

Det var en stor faglig inspiration at være med, samtidig med at jeg fik nye venner og knyttede gode kontakter. Festivalen har lovet at sende alle deltagerne en komplet adresseliste.

Jeg vil gerne takke Kunststyrelsens litteraturudvalg for rejsetilskuddet.

Det blev en uforglemmelig oplevelse.

Sejer Andersen

Festivalens hjemmeside: http://fiptr.com