|
Skørbug med
skønsang
Teater – af Anne Middelboe
Christensen
Koldbranden har taget benene – og
skørbugen har taget resten.
Så når han sidder der,
nedgravet i sit hul på stranden for
at holde varmen, har han kun stjernerne at
snakke til. Og så
blårævene, der håber
på at finde rigtige lig og ikke bare
halvdøde.
Det pinefulde, dødbringende
forrådnelse, der overgik den danske
søfarer og opdagelsesrejsende Vitus
Bering i 1741, er udgangspunktet for
Gregers Dirkinck-Holmfelds dramatiske solo
Og her ligger man så som en anden
idiot.... Skuespilleren Sejer
Andersen spiller den 60-årige Vitus
Bering i en forrygende, selvbestaltet
turnéforestilling – med
dødningehænder og
frostsprængte kinder og
mandemavekramper med hærdet
machosmerte i mundvigene. Han dukker op af
det tilsneede sand med sin vrede overkrop
og med sin angst; her hjælper selv
en ulveskindspels ikke mod
dødsblæsten.
Magisk musik
Den indre storm blander sig med lyden af
Bo Holtens magiske musik – en slags
dødsmesse udsat for
badebroserindringer og ”Jeg har fanget mig
en myg”... Tonerne følger Berings
mareridt og hans
ønskedrømme. Han finder
stjernetegnene, ét for ét,
mens kvindestemmerne finder tonerne,
én for én i små glade
åh’er. Indtil mændene basser
ind med mørkere mælkeveje i
tonarter længere borte.
Jordnære ord
Det er en sjældent smuk fusion af
toner og ord – op mod Lin Utzons
råskitser af en udmarvet Bering.
Mærkeligt nok er dødskvalen
også meget beroligende. Og Musica
Fictas ni sangere synger med en engleagtig
renhed og vægtløshed, som
lægger sig beskyttende over Sejer
Andersens nedgravede desperation.
Hvad skal man kalde det? Et musikalsk
dødsdigt måske. Men i hvert
fald en medrivende og poetisk
skønsag i internationalt format
over en af Danmarkshistoriens mest
hårdføre mænd. Denne
Bering udspyder da også både
jordnære ord om at være bange
og politiske hånord om zarens
sindssyge. Og så hvisker han blide
ord om sin Anna…
Fra sin egen ø ved verdens ende
drømmer han sig tilbage til hende
og til kirkeklokkerne ved Hersens Fjord.
Men som verdensbetvingeren
indrømmer om Alro og Hjarnø
derude i horisonten: ”Så langt har
jeg aldrig været ude.”
’Og her ligger man så som en anden
idiot...’ af Gregers Dirkinck-Holmfeld.
Komponist og dirigent: Bo Holten. Kor:
Musica Ficta. Scenisk koncept og
skuespiller: Sejer Andersen.
Personinstruktion: Thomas Bendixen. Set i
Lyngby Kulturhus. På turné.
|
